Tag Archives: sangforedrag

Fin artikel i Nordjyske den 10. september om Jens Rosendal sangforedrag.

http://nordjyske.dk/nyheder/musiker-og-digter-moedtes/cb0c26d2-9bc7-405c-8bc1-3b4705d8b12c/4/1513/galleri

Marker ovennævnte link – og artiklen fra Nordjyske og sæt det ind i din browser og se  den flotte artikel med billede. 

10. SEPTEMBER 2015 10:36
Musiker og digter mødtes
Poul Erik Jensen spillede for første gang sammen med Jens Rosendal

BRØNDERSLEV: – Det var en stor oplevelse at få lov til at spille for digteren Jens Rosendal. Det fortæller musikeren Poul Erik Jensen fra Ø. Brønderslev, der for første gang har dannet parløb med digteren Jens Rosendal, der er fra Østervrå, men i dag bor i Ballum i Sønderjylland.

De to deltog i seniorhøjskolen i AOF i Brønderslev, hvor omkring 50 var mødt op.

Poul Erik Jensen bad i 2013 Jens Rosendal om at skrive en tekst til én af Poul Erik Jensens sange i forbindelse med Spil-Dansk-arrangementet.

Sangen hedder ”Glæden over landet”, og den er med samarbejdet blevet udbredt til det ganske land.

Sangen spilles i en række lokalradioer, og Poul Erik Jensen har den også med i sit repertoire til private fester.

Sangen blev selvfølgelig sunget i seniorhøjskolen.

– Det er glædeligt, den er blevet så populær, siger en tilfreds Jens Rosendal.

– Det er nok den sang, jeg har fået mest respons på. Og det er da glædeligt, når teenagere roser sangen, og synger den, siger han.

– Som sangen siger, er jeg glad for Danmark, og derfor mener jeg, at vi skal passe på vores grænse.

– Vi danskere søger hen, hvor der er arbejde at få. Trækfuglene søger til steder, hvor der er føde at få. Det er der i marsken, hvor jeg bor. Derfor er der mange fugle, der kommer.

– Det er nok ikke naturen, de foretrækker, men derimod spisekammeret, siger Jens Rosendal.

Den 82-årige digter og forfatter Jens Rosendal er mangeårig højskolelærer på Løgumkloster Højskole. Han har de senere år helliget sig sin digtning.

Vendsyssel sangen er nu under indspilning!

Jeg har lige lagt en ny mp3 indspilning op af den nye Vendsysselsang – alene som instrumental og indspillet på
Yamaha S-900 keyboard – denne gang i det rette tempo.

Men ikke nok med det – for nu er den nye sang under indspilning af – ja indtil videre en hemmelighed – men jeg kan roligt oplyse at det er en rigtig god musiker med flot flot sangstemme og han arrangerer selv sangen og fortolker den på hans måde.

Det bliver rigtig spændende at høre det færdige resultat og sangen vil blive lagt op her på siden med det samme og på Facebook, Youtube og på sangerens egen hjemmeside – så den skal nok komme ud.

Og den nye Vendsyssel sang er allerede kommet godt igang med at blive sunget – f.ek.s til ældresang på Idrætshøjskolen og i kirkekor og sidst her var den på programmet i Lendum Præstegaard til sangforedrag med tekstforfatter Jens Rosendal.

Opdateret den 23. maj 2015