Ja – man kan næsten ikke tro hvor hurtigt tiden går – nu her i juli måned er det 40 år siden jeg – allerførste gang som 14-årig var ude og spille til mit første musikarrangement.
Det var til et flot bryllup en sommerdag i telt i haven – og det var alene med mit – nok også første – stueorgel – som det hed dengang. Det har nok været et af mine Elka orgler med 2 manualer (2 rækker tangenter over hinanden) og med fodbas og i mørkt træ. Det var i den periode at stueorgler af fabrikater som Elka, Yamaha og Guldbransen Pacemaker m.fl. var utroligt populære.
Det var en af mine kollegaer der fik mig i gang – da han ikke selv kunne spille til dette bryllup pga. han selv spillede i orkester dengang – og sådan kom jeg så i gang – og siden er det gået slag i slag med at spille.
Siden da – har der ALTID været musik omkring mig.
- I ungdomsårene mens jeg gik i folkeskole, på handelsskole
- Mens jeg arbejdede i korn- og foderstofbranchen og i bankbranchen – gennem 21 år
- Pause fra 1998 til år 2000 mens jeg uddannede mig til musiklærer fra Hjørring Seminarium (men der spillede og sang vi jo alle studerende hver dag også)
- Siden år 2000 har musik været det primære fag suppleret med korarbejde for Sangforening Frejdig og vikarjobs i skolen samt keyboardundervisning m.m.
Juni 2012 / Poul Erik Jensen