Tag-arkiv: Ketron Audya

Godt nytår til alle læsere på siden her og tak for det gamle år.

Så er vi startet på et helt nyt år og så bliver det spændende hvad det nye år bringer af musik og nye melodier.

På “Nordkraft” i Aalborg var der den 21. december “Højskole maratonsang” og vi var 3 frivillige pianister der slog tonen an til foredragsholderne med udvalgte temaer.

Der var opstillet et godt “Sauter” piano der godt kunne spille den store sal op selvom der jo er meget højt til loftet på Nordkraft.

Såfremt I kære læsere mangler musik her først i det nye år – så bare ring eller send en mail og der vil komme et rigtigt godt tilbud der er “Øre venligt”

Godt nytår til alle.

1. januar 2015 –   Poul Erik

Nu på både Eventzonen.dk og 123festmusik.dk

Hej alle læsere – lige kort meddelelse om at man nu også kan finde musikken på:

1)   www.eventzonen.dk

2)  www.123festmusik.dk

Det er 2 store – ja vel en slags moderne bookingportaler for bestilling af musik og også festmusikere – og derfor har jeg også valgt at tilmelde mig disse.

God sensommer til alle

Musikalsk hilsen

Poul Erik

Spildansk på Børglum Gl. Skole – Børglum by på torsdag, den 31. oktober –

Så er der jo spildansk dag igen og det er på torsdag.  Jeg har sagt ja tak til at deltage også iår – og denne gang i Børglum By på Børglum Gl. Skole. Der bliver fællesspisning – vistnok med menuen “Steg flæsk og persillesovs” og herefter skal vi synge rigtig mange gode danske sange. Både nyere og kendte evergreens.  Også nogle fra Spildansk dagens udvalgte f.eks. Godmorgen lille land, Det haver så nylig regnet, Stille hjerte sol går ned osv.  – men også nogle fra sangbogen “Årets danske sange” som jeg tager med til Børglum City og mon ikke også en´af de nyeste sange vil komme med – f.ek.s “Der er stunder” med den flotte tekst af Ole Rolf Lassen fra Rudkøbing og melodien er her fra Ø. Brønderslev – og der er jo et stykke vej imellem.

Glæder mig til at møde Birgit og Søren i Børglum – og de er også med i arrangementet – det skal nok blive godt.

Og måske bliver det musik fra mit Yamaha Psr S-900 – eller den nye  Ketron Audya – vi får se på torsdag.

/   Poul Erik

Ketron Audya – nu også snart med ude til musikarbejdet.

Det italienske musik keyboard mærke “Ketron” ( førhen hed det Solton) har som deres slogan “Best natural sounds” – og det passer egentlig meget godt. Det nyeste og topmodellen fra Ketron er “Ketron Audya”  og selvom det efterhånden er 3-4 år siden at det kom frem – så er det først nu jeg har købt et nyere brugt.  Det skal blive spændende at få det med ud og der er oprettet en mailingliste med Ketron brugere over hele Jylland som en slags Audya erfarings liste og vi er en hel del musikere her fra Vendsyssel der også er med på mailing listen.

Ketron Audya har som det eneste keyboard  ( endnu) ægte live trommer som audio spor – og det kan høres da det rent faktisk lyder som musik fra en trommeslager. Også guitarer er der mange af som audio – altså ægte live indspillet guitarer både som højrehåndslyde men også som arrangements audio spor.

Det er en fornøjelse at spille på de moderne keyboards idag og både Yamaha, Roland og Ketron er fantastiske instrumenter og jeg kan iøvrigt godt lide at spille på alle 3 keyboard fabrikater fordi at man så hører forskellige lyde og rytme arrangementer til musikarbejdet rundt omkring.

/   Poul Erik