Tag Archives: Guiseppe Verdi

Korsang i Vildmosemuseets have og Forårs koncert i Ø. Brønderslev Kirke.

Nu på søndag, den 11. maj kl. 10.00 åbner Vildmosemuseet i Brønderslev – og i haven synger mandskoret “Frejdig”
“Flagsangen” når Dannebrog stiger til tops og umiddelbart herefter synger sangkoret 3-4 sange ude i gården – hvor der er mere læ. Der er mange ting at se på Vildmosemuseet og denne sæson er der særudstilling om 2. verdenskrig.

På tirsdag, den 13. maj er der Forårs koncert i Ø. Brønderslev Kirke kl. 19.30 hvor kirkekoret og mandskoret Frejdig giver
koncert. Vi har i koret planlagt at synge 4 sange: 1) Morgensang af Elverskud ( af N.W. Gade) 2) Cantabile af “Finlandia” opus 26. nr. 7 ( af Jean Sibelius), 3) Oh Kaimos ( af Mikis Theodorakis) 4) Slavekoret fra Nebukanezar ( af Guiseppe Verdi).

Alle får det flotte forårs program udleveret ved indgangen – og hvor også fællessangene er med.

Min lille harmonika “Golden Cup” kommer med for at ledsage bl.a. “Der er ingenting der maner” og også til brug for korsangen.

Der er fri entre´ til begge oplevelser i den skønne maj.

/ Poul Erik