Poul Erik Jensen fra Øster Brønderslev er Månedens Kunstner på Underholdningsnettet og fortæller her, at det efter hans overbevisning sjældent er musikken, der generer gæsterne, derimod gæsternes egen snakken og råben. Meninger har Poul Erik Jensen nok af, samlet op gennem årtiers optræden som solomusiker.

Fortæl om dit gear – og hvorfor har du valgt netop dette gear?

Jeg spiller på Ketron SD1 – et for mig – fantastisk instrument fordi der er nogle vidunderlige instrumenter i og desuden styles/trommer med “punch” i – ved det – at trommespor 2 er “ægte trommesamples”. Keyboardet er let at finde rundt i, – og det hjælper jo også at jeg i nu mange år har spillet på Solton. I øvrigt lægger min gode gamle Solton Ms60 altid ude bag sædet i bilen – som “reserve” forstås og den bliver også brugt lidt til mit korarbejde.

Mine højttalere er FBT Maxx 4a og Maxx 6a – og med de sidste nye Maxx 6a – har jeg skippet min subwoofer – fordi der alene i de 700w i bassen og 200w horn i de nye – er så meget bund og fyldig musik  (15″ højtalere) at wooferen er unødvendig. De “små” 12 ” Maxx4a bruger jeg til mindre diner´selskaber og alle højttalere er aktive med 2 separate forstærkere. Derfor har jeg kun 2 små Behringer mixere med ud og dermed er alt spillegrej let og nemt at stille op.

Det er jo heldigvis ikke som i gamle dage, hvor man skulle slæbe et tungt “Guldbransen” el-orgel i stuemodel ud i traileren og tilmed store tunge højtalere – nej – heldigvis har teknikken også i vores fag gjort enorme fremskridt.

Til venstre for min Ketron SD1 har jeg en separat midifilafspiller “Charlie Lab” som jeg også er meget glad for – den fungerer og lyder godt sammen med midi kobling til SD1.

Er det vigtigt for en musiker at skifte gear eller andet udstyr ud jævnligt?

Jeg ved ikke om det nu er så vigtigt at skifte sit grej alt for ofte — selvfølgelig skal man følge med udviklingen – men jeg tror at det mindst er lige så vigtigt – at lære det spillegrej at kende, man nu engang har, – jeg finder da stadig nye lyde og effekter jeg ikke lige kendte på min Ketron SD1.

Hvordan giver man folk til en fest en god, musikalsk oplevelse?

Når jeg er ude at spille til private fester – så kigger man selskabet an  – er der flest unge iblandt eller er det “en broget” forsamling – det er nemlig ikke ligegyldigt. Unge – vil jo gerne have “det sidst nye i æteren” og ældre (65-85 år) vil gerne have nogle “stille melodier” og polkaer, valse m.m. – så det handler om at have “en situationsfornemmelse”, når man sætter sig til at spille.  Og så endelig “ikke for højt” under middagen, – men det kan være vanskeligt – specielt til store selskaber -, 100 mennesker samlet i forsamlingshus – og når de begynder at “snakke/råbe” til hinanden – ja- så er det altså ikke altid nemt at spille musik så folk kan høre det.

Min overbevisning er at de fleste gange – så er det “snakken/råben” – der oprigtigt generer nogle gæster – og IKKE MUSIKKEN, – men heldigvis er det yderst sjældent jeg har oplevet dette.

Hvad er den bedste fest, du har spillet til?

Der har jo været mange i løbet af 30 år – men specielt mindre selskaber på 25-50 gæster synes jeg giver en mere intim musikalskstemning end de store selskaber på 100- 130 gæster. Og her tror jeg at mit postulat med “snakken/råben” før – kommer til sin ret igen, – da gæster til et mindre selskab ikke behøver at nærmest råbe til sidemanden/kvinden eller overfor – ved netop det -at der aldrig vil blive denne “snakstøj”. Netop ved disse mindre selskaber er mine bedste erindringer ved lige fra bryllup til guldbryllup.

Hvad er den værste?

Det var til en høstfest for mange år siden – hvor en ældre gæst faldt om under en polkadans og døde – det var tragisk og selvfølgelig sluttede festen med det samme.

En anden fest kom nogle gæster op at slås – og det var en forfærdelig situation også -, for hvad spiller man lige bagefter, at slagsbrødrene var gået? –  måske “Hands up – baby hands up”.

Har du udviklet eller cementeret din stil fra du startede som musiker for nu mere end 30 år siden, – og hvordan bliver man ved med at udvikle sig selv?

Jo, helt sikkert  – alene ved det faktum – at man i dag kan spille 500/1000 x flere melodier end man kunne i starten og i dag har man også langt flere forskellige stilarter med. I dag kræves der jo næsten – at vi kan spille alt lige fra viser, dansktop, rock/pop, country, evergreens, klassisk og meget mere – så det er “ikke bare lige” at være spillemand til fester i dag. Ved at høre radio, lytte til de unge menneskers smag, være med i f.eks. vores udmærkede midifilklub “Suppefileriet”, hvor medlemmerne er med til at bestemme hvilke numre der “er inn” –  kan man blive ved at udvikle sig i musikken.

Oplever du, at musikbranchen har ændret sig i de år, du har været med?

Jo, det har den da – alene ved teknikken, som har gjort, f.eks. at der til baller i det ganske land – næsten ikke mere er levende musik til – det er synd  – dog er der heldigvis de store halballer, hvor der stadig er gode orkestre, der spiller. Men for bare 25 år siden var der jo rigtig gode orkestre på næsten enhver “Gammeldaws Kro” – alene her i Vendsyssel f.eks. på Hørby Kro, Flauenskjold Kro (kan du huske det Jytte?) Voersaa Kro, Kilden i Sæby, Thorshøj Kro, Vesterhassing

Kro og mange mange flere steder – orkestre som :Strawberries, Mexican Shuffle, Jan & Wipeout, Telstar, Mayflowers – jo det er ren nostalgi i musik. Teknikken har så heldigvis gjort – at selskaber nu kan få “musik som fra et helt orkester” ved et 2-mands orkester – ja sågar for os solomusikere også – og det er jo herligt.

Du gør meget ud af, ser det ud til, at spille det folk gerne vil have. Hvordan håndterer man som musiker at spille noget, man ikke selv bryder sig om?

Der er faktisk næsten ikke musik – jeg ikke kan lide -. så er det jo let at spille for folk – kan man sige – men selvfølgelig har jeg jo mine yndlingsmelodier/musikstykker. Kommer værtsparret og ønsker de fleste melodier med valse, polkaer og så lige Bjørn & Okay – ja – men så får de det – der er masser af gode valse, polkaer – og masser af gode melodier fra Bjørn & Okay (som jeg iøvrigt gerne tager hatten af for – imponerende musikliv i så mange år).

Du er musiklærer og gør meget i dansk musik. Har den undergået forandring og på hvilken måde gennem årene?

Ja, det er et rigtig godt spørgsmål – og ja, jeg spiller meget dansk musik og deltog derfor også gerne i “Spil Dansk”-konkurrencen sidste år -,  og der er sket forandring – både godt og skidt.  Jeg savner musik fra orkestre som f.eks. “Bifrost”, “Tøsedrengene”, “Rocazino” – “Shu-bi-dua indtil 1980” m.fl. – men heldigvis bliver de ved at spille.

GODT er det også, at Kim Larsen  bliver ved og et citat fra ham “der er blevet for meget maskinmusik” fortæller måske en hel del om denne forandring.

Er der f.eks. forskel på dansktop-musik for 20 år siden og så idag?

Næ, egentlig ikke så meget – og endda – der blev flere bedre melodier dengang – læs “Søde sommerminder”, “Aldrig mer´må jeg se´dig”, “Så længe jeg lever” osv. -, men godt at Dansktoppen er tilbage igen -, den kan vi ikke undvære.

Heller ej – kan vi undvære lokalradioerne i det ganske land – de gør et enormt godt stykke arbejde – også indenfor musikken – ved at lave små topti musiklister rundt omkring – det kommer især os “almindelige musikere tilgode”.

Tror du, det er en fordel for dig, at du kan kombinere din pædagogiske indsigt i musikken og så det praktiske?

Nok ikke lige den pædagogiske, – for det går mere på selve indlæringsfasen for skolebørn (og det er vigtigt og svært) jeg tager også her hatten af for “Musiklærerene i folkeskolen – de gør et benhårdt pædagogisk og musisk arbejde med mange regler og andre ting at tage hensyn til – for at få dannelse, – sang og musik indlevet i børnene.

Men jeg bruger og har stor glæde af mange ting, vi lærte i musik på Hjørring Seminarium – det er helt uden tvivl – og den tid sammen med de unge dygtige kollegaer mindes jeg med glæde.

Finn Brygger Interview’ede – Johnny Bonde krydrede

underholdningsnettet.dk