Tag-arkiv: Pouleriksmusik

Nye sange komponeret i august og september.

      At være dus (c) Jansen & Jensen

I august blev  “Tiden vurderet af en pensionist” komponeret og igen til et flot digt af

Leif Toft Hansen fra Ribe.

Den 7. september blev “At være dus” komponeret.  Ved hjælp af facebook kom jeg i forbindelse med Poul Jansen fra Hirtshals og det er hans flotte digt om at være dus med havets stemme.

Og som altid er mine melodier “Aflyttet” og skrevet ned på noder og flot sat op i flot node/tekst format af pianist Michael Pilgaard, Sæby.

Og begge nye sange kan ses under “Noder og tekster – egne sange” til højre på forsiden. Og klikker man en gang på feltet kommer der mange flere noder frem som ganske gratis kan printes ud.  Sange bliver til – for at blive sunget og spillet.

Ribe har fået sin helt egen hyldestsang

“Vores by RIBE” er titlen på en ny sang, skrevet af ripenseren Leif Toft Hansen. Sangen er skrevet i en kombination af kærlighed til Ribe og et indlæg til debatten omkring en mulig, ny omfartsvej ved Ribe.
RIBE: “Herude i marsken så langt ud mod vest, så tryg bagved dige og sluse. Her ligger den by som vi føler er bedst, en by som vi elsker i sol og i blæst. Med kirker og ældgamle huse.”

Sådan lyder første vers af sangen “Vores By RIBE”, som Leif Toft Hansen fra Ribe har skrevet, fordi han til stadighed er betaget af byen efter at være flyttet til i 1950.

– I 1999 skrev jeg en sang til et bryllup i Nordjylland. Det var en hyldest til Vendsyssel, men da jeg havde en dårlig melodi til sangen, så troede jeg egentlig, sangen var gået i glemmebogen, siger Leif Toft Hansen, der derfor blev meget overrasket, da han i sommeren 2016 blev ringet op af Poul Erik Jensen fra Øster Brønderslev i Nordjylland. Han havde fundet min sang, lavet en ny melodi til, og den dag i dag står den i en sangbog for Vendsyssel.

– Det blev jeg meget beæret over. Derfor har jeg i længere tid puslet med en sang om Ribe og har fået lov til at bruge Poul Erik Jensens melodi, siger Leif Toft Hansen, der i sin begrundelse for at have skrevet en Ribe-sang nævner både byens smukke opland og en mulig, kommende omfartsvej. Han forklarer, hvordan det er samspillet mellem turistbyen Ribe og den flade marsk, der giver den unikke oplevelse. Det bør man ikke spille hasard med ved at lave en vej gennem området, fordi det vil være ødelæggende for både nationalparken og Ribe.

– Den legendariske redaktør Willemoes fra Ribe Stiftstidende kunne, da han kom til Ribe, se det unikke ved den gamle by og gik imod ødelæggelser af enhver art. Der skulle ikke bygges nyt, det gamle skulle gøres i stand, hvilket Ribe lever højt på idag, siger Leif Toft Hansen.

– Det, håber jeg, man kan tage ved lære af. Selv om meget er forandret siden, så er sjælen i byen bevaret, siger han.

Se hele teksten og lyt til melodien herunder:

LINK til NODE FRA ARTIKLEN ER HER

Billede fra Ribe by. ( fra Jyske Vestkysten)
1416441_600_980_0_18_1200_750_2

Fakta
Vores by RIBE

Sangen er på otte vers med tekst af Leif Toft Hansen. Melodien er komponeret af Poul Erik Jensen og sats af Michael Pilgaard.

Læs teksten og hør melodien på jv.dk.

Oploadet 21/11 – 2016 /

Den nye Vendsyssel sang på Youtube og ny indspilning fra øvelokalet.

Godt nytår til alle læsere af min hjemmeside.Vendsyssel (c) Rosendal-Jensen

Den nye Vendsyssel sang er ved at blive udbredt nu f.eks. arrangerede Mogens Jensen sangen for Jerslev Byorkester til julekoncerten i Jerslev Forsamlingshus den 10/12 – 15 hvor der var stuvende fuldt i lokalet.

Man kan høre Jens Stage´s indspilning på youtube ved at klikke på nedennævnte link:

 

Desuden har jeg selv for sjov skyld – indspillet den i mit lille øvelokale og den findes under fanen “Egne melodier”.

God fornøjelse.

/   Poul Erik

Node og tekst til “Dansk Efterår” og “Årets gang” er nu sat på siden her.

Ved en fejl er efterårs sangen “Dansk Efterår”  ikke kommet på siden her – men det sker lige nu og med tekstblad fra lokalbladet for Ø. Brønderslev og Hallund området.

Der er også tilføjet noder/tekst til “Årets gang” og begge sange kan findes og udprintes under noder/tekster i højre side på siden her.

Tekstforforfatter er Ingelise Poulsen, Brønderslev – som jeg havde fornøjelsen af at være på hold med på Hjørring Seminarium på musik linjeholdet 1998 – 2000.

/  Poul Erik Dansk Efteraar dansk efteraar

Fin artikel i Nordjyske den 10. september om Jens Rosendal sangforedrag.

http://nordjyske.dk/nyheder/musiker-og-digter-moedtes/cb0c26d2-9bc7-405c-8bc1-3b4705d8b12c/4/1513/galleri

Marker ovennævnte link – og artiklen fra Nordjyske og sæt det ind i din browser og se  den flotte artikel med billede. 

10. SEPTEMBER 2015 10:36
Musiker og digter mødtes
Poul Erik Jensen spillede for første gang sammen med Jens Rosendal

BRØNDERSLEV: – Det var en stor oplevelse at få lov til at spille for digteren Jens Rosendal. Det fortæller musikeren Poul Erik Jensen fra Ø. Brønderslev, der for første gang har dannet parløb med digteren Jens Rosendal, der er fra Østervrå, men i dag bor i Ballum i Sønderjylland.

De to deltog i seniorhøjskolen i AOF i Brønderslev, hvor omkring 50 var mødt op.

Poul Erik Jensen bad i 2013 Jens Rosendal om at skrive en tekst til én af Poul Erik Jensens sange i forbindelse med Spil-Dansk-arrangementet.

Sangen hedder ”Glæden over landet”, og den er med samarbejdet blevet udbredt til det ganske land.

Sangen spilles i en række lokalradioer, og Poul Erik Jensen har den også med i sit repertoire til private fester.

Sangen blev selvfølgelig sunget i seniorhøjskolen.

– Det er glædeligt, den er blevet så populær, siger en tilfreds Jens Rosendal.

– Det er nok den sang, jeg har fået mest respons på. Og det er da glædeligt, når teenagere roser sangen, og synger den, siger han.

– Som sangen siger, er jeg glad for Danmark, og derfor mener jeg, at vi skal passe på vores grænse.

– Vi danskere søger hen, hvor der er arbejde at få. Trækfuglene søger til steder, hvor der er føde at få. Det er der i marsken, hvor jeg bor. Derfor er der mange fugle, der kommer.

– Det er nok ikke naturen, de foretrækker, men derimod spisekammeret, siger Jens Rosendal.

Den 82-årige digter og forfatter Jens Rosendal er mangeårig højskolelærer på Løgumkloster Højskole. Han har de senere år helliget sig sin digtning.