Tag-arkiv: Musikjubilæum 40 år

NY CD – udkommet idag – “Glæden over landet – 40 år i festmusik”

Hej alle læsere.   –      40 år i festmusik – det skulle markeres i 2012 – men projektet blev forsinket – men nu sker det!!

Så kom endelig dagen idag – fredag, den 18. januar hvor min nye CD blev færdig – og den er allerede blevet spillet nogle gange på Brønderslev Nærradio – og den bliver selvfølgelig også afleveret til de andre gode lokalradioer rundt omkring.  Ligeledes dem jeg spiller musik for – de får selvfølgelig den nye CD flot produceret hos Tewa Musik i Farsø – med flot fekst og billeder taget af Per Drustrup Larsen.  Der er 2 tekster i booklet med sangdigte af salmedigter Jens Rosendal fra Sønderjylland til mine melodier – “Glæden over landet” og “Sommeren Fløj”.

Jeg siger mange tak til Restaurant Hedelund v/ Mette og Thorbjørn i Brønderslev for lån af deres flotte festlokaler en søndag med sne her i juledagene.

Der vil også blive lagt mp3 filer her på siden – med de 4 sange – så man kan høre sangene nu og her på sin PC, Ipad, Tablet, Iphone eller hvad man nu bruger nu om dage.

Januar hilsen

/   Poul Erik

Ny jubilæums CD på vej!

Glædelig jul og godt nytår til alle læsere af min hjemmeside.

Nu her den 25/12 er sneen så småt ved at smelte igen – og sidder nu og skriver nyheder til siden.  En helt ny jubilæums CD  skulle have været ude inden jul, men det er ikke helt gået efter planen – så derfor udkommer den først her i starten af det nye år 2013.

Anledningen? – Ja – først og fremmest fordi det nu her i 2012 er 40 år siden jeg allerførste gang – som ganske ung- teenager – var ude og spille musik til en privat fest. Dengang var det jo på “stueorgel” med 2 manualer og fodbas – et ganske tungt instrument at slæbe rundt på.  Således er der jo så gået hele 40 år nu hvor året 2012 er ved at rinde ud – så derfor skulle det altså være – med en studie indspillet CD.

Jubilæums CDen kommer til at hedde noget i retningen af “Glæden over landet” – Poul Erik Jensen –  40 år i festmusik, og det bliver en “Maxi single CD” med 4 numre – 2 af mine egne melodier og 2 rigtig gode evergreens, som jeg ikke vil løfte sløret for endnu.

Jeg glæder mig rigtig meget til at “få CDen ud”, og det bliver en “promotion CD” – en jeg kan dele ud af og sende til lokalradioer rundt omkring, men den bliver lavet som “en rigtig CD”. Altså med cover – for og bag – og i en CD boks med booklet med info. tekster og det hele, og ikke bare i “et stykke pap”.

Et nyt billede fra jubilæums CDen er også kommet op på hjemmesiden her foroven. Det er taget af Per Drustrup Larsen, Ø. Brønderslev – og restaurant Hedelund, Brønderslev har været så venlige at stille deres flotte festsal til rådighed – mange tak til Per Drustrup Larsen og Mette og Thorbjørn.

Ø. Brønderslev, den 25. december 2012

/   Poul Erik