Tag-arkiv: glæden over landet

Fin artikel i Nordjyske den 10. september om Jens Rosendal sangforedrag.

http://nordjyske.dk/nyheder/musiker-og-digter-moedtes/cb0c26d2-9bc7-405c-8bc1-3b4705d8b12c/4/1513/galleri

Marker ovennævnte link – og artiklen fra Nordjyske og sæt det ind i din browser og se  den flotte artikel med billede. 

10. SEPTEMBER 2015 10:36
Musiker og digter mødtes
Poul Erik Jensen spillede for første gang sammen med Jens Rosendal

BRØNDERSLEV: – Det var en stor oplevelse at få lov til at spille for digteren Jens Rosendal. Det fortæller musikeren Poul Erik Jensen fra Ø. Brønderslev, der for første gang har dannet parløb med digteren Jens Rosendal, der er fra Østervrå, men i dag bor i Ballum i Sønderjylland.

De to deltog i seniorhøjskolen i AOF i Brønderslev, hvor omkring 50 var mødt op.

Poul Erik Jensen bad i 2013 Jens Rosendal om at skrive en tekst til én af Poul Erik Jensens sange i forbindelse med Spil-Dansk-arrangementet.

Sangen hedder ”Glæden over landet”, og den er med samarbejdet blevet udbredt til det ganske land.

Sangen spilles i en række lokalradioer, og Poul Erik Jensen har den også med i sit repertoire til private fester.

Sangen blev selvfølgelig sunget i seniorhøjskolen.

– Det er glædeligt, den er blevet så populær, siger en tilfreds Jens Rosendal.

– Det er nok den sang, jeg har fået mest respons på. Og det er da glædeligt, når teenagere roser sangen, og synger den, siger han.

– Som sangen siger, er jeg glad for Danmark, og derfor mener jeg, at vi skal passe på vores grænse.

– Vi danskere søger hen, hvor der er arbejde at få. Trækfuglene søger til steder, hvor der er føde at få. Det er der i marsken, hvor jeg bor. Derfor er der mange fugle, der kommer.

– Det er nok ikke naturen, de foretrækker, men derimod spisekammeret, siger Jens Rosendal.

Den 82-årige digter og forfatter Jens Rosendal er mangeårig højskolelærer på Løgumkloster Højskole. Han har de senere år helliget sig sin digtning.

AOF højskoledag på mandag, den 18. november i 3 F´s lokaler i Brønderslev.

På mandag, den 18/11 er der afslutning på AOF´s højskoledage i efteråret og det sker med masser af sang og musik.  Der er indhentet ønsker fra medlemmerne af højskolekredsen hvor de hver især kunne ønske en sang der på en eller anden måde har betydet meget for dem i livet. Det synes jeg er en glimrende ide´ og jeg har fået masser af ønsker både fra Brønderslev og fra medlemmer af Aså højskolekreds. Rigtig spændende er det også at der til hvert brev med sangønsket er tilføjet lige netop en begrundelse for sangvalget og vi får travlt med at nå alle ønskerne – både sange der er i højskole sangbogen , arbejder sangbogen men også udprint af øvrige sange der ikke lige er en node på.  Jeg tager også mine sangbøger “Nationalsangen ” med hvorfra vi bl.a. kommer til at synge “Glæden over landet” og en´eller to mere – så det bliver  en rigtig spændende sangformiddag.

Samme afslutning sker i Aså på onsdag, den 20. november i billiard klubbens lokaler så er man forhindret den en´dag så har man mulighed for at komme med den anden dag.  Der skal ske tilmelding til AOF´s kontor i Brønderslev – tlf. 98 282898 –  se evt. mere på www.aof-vendsyssel.dk

/   Poul Erik

Mandag d. 18. november 2013
AFSLUTNING AF AOF`S HØJSKOLEDAGE
v/ Poul Erik Jensen, Brønderslev

Poul Erik Jensen, musiker og komponist, vil spille og synge for til både gamle og nye danske sange fra højskolesangbogen. Der vil også komme en del lokalsange fra vores område og nyskrevne egne sange fra den årlige komponist konkurrence “Spil Dansk Dagen”, Herudover bliver der også lejlighed til at ønske sange a la “Giro 413” og ”Hit med sangen”.

Formiddagen afsluttes med fællesspisning.

 

 

Spildansk på Børglum Gl. Skole – Børglum by på torsdag, den 31. oktober –

Så er der jo spildansk dag igen og det er på torsdag.  Jeg har sagt ja tak til at deltage også iår – og denne gang i Børglum By på Børglum Gl. Skole. Der bliver fællesspisning – vistnok med menuen “Steg flæsk og persillesovs” og herefter skal vi synge rigtig mange gode danske sange. Både nyere og kendte evergreens.  Også nogle fra Spildansk dagens udvalgte f.eks. Godmorgen lille land, Det haver så nylig regnet, Stille hjerte sol går ned osv.  – men også nogle fra sangbogen “Årets danske sange” som jeg tager med til Børglum City og mon ikke også en´af de nyeste sange vil komme med – f.ek.s “Der er stunder” med den flotte tekst af Ole Rolf Lassen fra Rudkøbing og melodien er her fra Ø. Brønderslev – og der er jo et stykke vej imellem.

Glæder mig til at møde Birgit og Søren i Børglum – og de er også med i arrangementet – det skal nok blive godt.

Og måske bliver det musik fra mit Yamaha Psr S-900 – eller den nye  Ketron Audya – vi får se på torsdag.

/   Poul Erik

Artikel i Nordjyske på nettet – men med fejl i tekstinfo.

Her er link til Nordjyske Stiftstidende fra den 12/9- 13 vedr. Sangkoncerten i Esbjerg på tirsdag den 17/9 på et kultursted der hedder “Tobakken”.  Der er godt nok en trykfejl eller misforståelse for der står at det er mig der har skrevet teksten og det ER jo Jens Rosendal – men mon ikke alle ved at jeg ikke er tekstforfatter.  Nordjyske vil vist rette det så det kommer til at stå rigtigt i Oplandsavisen til på tirsdag – så det er ok.

/  Poul Erik

http://nordjyske.dk/nyheder/broenderslev/sangskriver-landskendt/bbabc954-5f78-4fc7-ba56-fe0765e3c346/8/1528

Jens Rosendal Sangaften i Esbjerg 17/9 med 10 udvalgte sange!

Jens Rosendal – sang koncert i Esbjerg 17_9Fra Jens Rosendal har jeg modtaget mail om stor sangaften i Esbjerg den 17/9 kl. 20.00.  De 10 sange er udvalgt af sangerinde Dorte Tagmose og den svenske pianist Mats Rudebeck  spiller til. Specielt er det at Leif Fabricius er med til at byde velkommen og netop Leif Fabricius var med til at skrive vindersangen “Underdrejet” til spildansk konkurrencen – vistnok i 2005.  Til sang aftenen startes der med Jens Rosendals absolut kendteste sang “Du kom med alt det der var dig” – men som I kan se så har “Glæden over landet” også sneget sig ind blandt de 10 udvalgte sange – og det synes jeg er lidt sejt at den nu også bliver sunget ude på vestkysten i lille Danmark.  Jens Rosendal har derudover også oplyst mig at ved en anden lejlighed – tidligere havde den svenske pianist fået tilsendt “Glæden over landet” da værtsparret til en fest gerne vil have den sunget sammen med alle gæster.

Stedet i Esbjerg hedder forøvrigt “Tobakken” og måske burde jeg ( og andre?) tage derned og høre og opleve koncerten – hvem ved hvad tiden bringer?

9/9 – 13    /    Poul Erik

 

Ønsk “Glæden over landet” som giro 413 på DR

I sangbogen med nyere fædrelandssange er jo “Glæden over landet” med tekst af Jens Rosendal fra Sønderjylland og på
Danmarks Radio der har de CDén med alle 19 sange på. Sangbogen hedder jo “Årets danske sange 2007”

Så hvis I skulle få brug for at sende en hilsen eller andet på Giro 413 om søndagen, så kan “Glæden over landet” nemt
findes frem.

Sangen har tidligere været sendt på DR P4 nogle gange så bare ønsk løs – tak.

vh

/ Poul Erik Jensen – 24. juni 2013

Sangbog med CD som gave når der bestilles musik

Nationalsangen

Nationalsangen

Som noget nyt vil der inden længe – som gave til dem der bestiller musik blive leveret en flot sangbog med CD indspilning af de 19 sange i “Årets danske fædrelandssange” på gavebordet. En rigtig flot sangbog med noder og tekster til alle 19 sange.

Allerede nu udleverer jeg – gratis min nye Jubilæums CD og også den flotte grønne sangbog “Nationalsangen” vil være ganske gratis – så glæd Jer.

Der er sange af bl.a. Sacha Dupont, John Høybye(Krummes far) Chr. Vardinghus Nielsen fra Aalborg og mange andre komponister og så er Jens Rosendals og min “Glæden over landet” jo også med heri med node og tekst samt indspillet af en´af Danmarks bedste pianister Carl Ulrik Munk-Andersen med flot sang af hans kone Pernille Bogø Bach.

/  Poul Erik  –  den 24. juni 2013

 

Se billede af sangbogen på nodestativet af min Ketron SD1 plus ( ved siden af harmonikaen).

Sange fra den nye Jubilæums CD er nu oploadet på siden her.

Så er de nye sange fra jubilæums CDén oploadet på siden til højre – og sangene er jo:

I en lille båd der gynger  ( Flemming Bamse Jørgensen)

Sålænge jeg lever   ( John Mogensen)

Glæden over Landet ( sunget af Paw V. Kristensen)

Sommeren Fløj.

Sidstnævnte blev testet – og det var ikke mig der valgte desværre – til Nibenittens Dansktop – og den kom ikke på listen.  Jeg ville hellere have haft “I en lille båd der gynger” eller “Glæden over landet” med som bobler – men sådan skulle det ikke være – ærgeligt nok.

/  Poul Erik –   17/2 2013

Ny jubilæums CD på vej!

Glædelig jul og godt nytår til alle læsere af min hjemmeside.

Nu her den 25/12 er sneen så småt ved at smelte igen – og sidder nu og skriver nyheder til siden.  En helt ny jubilæums CD  skulle have været ude inden jul, men det er ikke helt gået efter planen – så derfor udkommer den først her i starten af det nye år 2013.

Anledningen? – Ja – først og fremmest fordi det nu her i 2012 er 40 år siden jeg allerførste gang – som ganske ung- teenager – var ude og spille musik til en privat fest. Dengang var det jo på “stueorgel” med 2 manualer og fodbas – et ganske tungt instrument at slæbe rundt på.  Således er der jo så gået hele 40 år nu hvor året 2012 er ved at rinde ud – så derfor skulle det altså være – med en studie indspillet CD.

Jubilæums CDen kommer til at hedde noget i retningen af “Glæden over landet” – Poul Erik Jensen –  40 år i festmusik, og det bliver en “Maxi single CD” med 4 numre – 2 af mine egne melodier og 2 rigtig gode evergreens, som jeg ikke vil løfte sløret for endnu.

Jeg glæder mig rigtig meget til at “få CDen ud”, og det bliver en “promotion CD” – en jeg kan dele ud af og sende til lokalradioer rundt omkring, men den bliver lavet som “en rigtig CD”. Altså med cover – for og bag – og i en CD boks med booklet med info. tekster og det hele, og ikke bare i “et stykke pap”.

Et nyt billede fra jubilæums CDen er også kommet op på hjemmesiden her foroven. Det er taget af Per Drustrup Larsen, Ø. Brønderslev – og restaurant Hedelund, Brønderslev har været så venlige at stille deres flotte festsal til rådighed – mange tak til Per Drustrup Larsen og Mette og Thorbjørn.

Ø. Brønderslev, den 25. december 2012

/   Poul Erik

4 stemmig korsats på “Glæden over landet” gennem DSF!

Marts nyheder 2011:

Der er stadig vinter selvom vi skriver 1. marts og der er også stadig koldt udenfor – men I skal ikke snydes for lidt musiknyheder fra Ø. Brønderslev. Senere på året udgives “Glæden over landet” som 4 stemmig korsats gennem Dansk Sanger Forbund. Det er som mandskorstemme og korsatsen er arrangeret af Michael Pilgaard, Sæby. Vi er igang med at øve stemmerne i mit sangkor “Frejdig” i Brønderslev så det bliver ekstra spændende når den endelige udgave kommer fra DSF.

Vores gode “Danseaftener i Ø. Brønderslev Forsamlingsghus”  måtte desværre stoppe da bestyrelsen i Borgerforeningen ikke kunne afse tid til at stå for dette gode arrangement. Det er meget ærgeligt da danseaftener i Ø. Brønderslev Forsamlingshus har kørt i rigtig mange år – ja vel siden midt i 80érne – så Ø. Brønderslev By Orkester “er blevet ledig” ufrivilligt. Vi må se om vi kan mødes og spille sammen i andet regi – det ville være fint.

/ Musikalsk hilsen fra Poul Erik Jensen –  levende musik er nu bedst til festen – keyboard, harmonika og sang.