Tag-arkiv: glæden over landet

Musik nyheder juli 2010

Hej kære læsere.  Her for et par måneder siden udkom en helt ny sangbog fra foreningen “Vendsyssel Gildet”. Det er er en forening der har til formål at bevare Vendelbomålet – og de har deres egen hjemmeside: Vendsysselgildet.dk.

Den nye sangbog er rigtig flot og har hele 86 sange – mange på vendelbomål – men også sange med har tilknytning til Vendsyssel og/eller har tekstforfatter/komponist fra Vendsyssel.

Således er Jens Rosendal’s og min nye fædrelandssang “Glæden over landet” også kommet med – der er sange fra Niels Hausgaard, De gyldne Løver og mange andre.

Forsiden og bagsiden har et rigtig flot billede af Børglum Kloster i farver og ligesom der er mange flotte billeder indeni af forskellige steder i Vendsyssel – dog i sort hvid.

Sangbogen koster 75 kr. for ikke medlemmer og 50 kr. for medlemmer og den flotte sangbog ( i lommeformat) kan købes ved at gå ind på Vendsyssel Gildets hjemmeside og kontakte en fra bestyrelsen.

Sommerhilsen

/  Poul Erik

Glæden over landet – nu på Giro413

Hej,

Hvis I skulle få brug for at sende musikønsker til Giro413, kan fædrelandssangen “Glæden over landet” nu ønskes.

Danmarks Radio har købt sangbogen “Årets danske sange 2007” med tilhørende cd, som sangen jo som bekendt var med i. Noder og tekst ligger til fri afhentning her på siden.

Vh. Poul Erik

Godt nytår

“Glæden over landet” kan nu høres som mp3 fil på www.festmusik.dk – og klik under solomusikere ved mit navn.

Sidste nye:  Vores nye børnesang “Springforbi” kommer med i en helt ny sangbog “Årets danske børnesange 2008 incl. CD indspilning – engang her til foråret.

Teksten er skrevet af Jens Rosendal og node/tekst vil blive linket op på siden her – senere.

musikalske hilsner
Poul Erik

Årets danske sange 2007

Ny sangbog netop udkommet med titlen “ÅRETS DANSKE SANGE 2007” med finalister i årets spildansk konkurrence 2007. Der er ialt 19 nye fædrelands/nationalsange med – flot opstillet med tekst og noder med becifring.

Vores bidrag (Jens Rosendal og jeg) var med som en af finalisterne med titlen “GLÆDEN OVER LANDET” og er også med i bogen på side 20.

Alle melodier er indspillet på CD – som medfølger bagerst i sangbogen og med eminent pianospil af Carl Ulrik Munk Andersen og indsunget med flot flot sangstemme af Pernille Bogø Bach.

Bogen kan købes ved forlaget dansk – tlf. 97 12 94 52 eller gennem Folkeskolens Musiklærerforening.

mvh
Poul Erik Jensen