Tag-arkiv: festmusik

Nyt Nyt: Alle melodier på siden her er nu arrangeret i alfabetisk orden!

Hej alle der kigger forbi siden her.  En vigtig opdatering på hjemmesiden er at nu er alle indspillede melodier arrangeret i alfabetisk orden således at man nemt kan både finde og høre den  sang man ønsker ved at dobbelt klikke på melodien under “Lyt ti musikken”.

Og tekst og noder er ligeledes i alfabetisk orden så man nu samtidig kan høre/synge med og se teksten ude til højre.

8. februar /     Poul Erik

Alle melodier i den nye nodebog “Festmusik & Fortællinger” er nu indspillet – de sidste her idag 12. november 2020

Hej alle læsere på hjemmesiden her.

Så er alle 50 melodier indspillet og lagt på hjemmesiden her.

Klik på menuen foroven ved “Lyt til min musik”.

Så er der mulighed for at synge med efter den nye nodebog “Festmusik & Fortællinger”
– nemt og bekvemt ved at se på indholds fortegnelsen på bagsiden hvor alle sangene
er listet i alfabetisk orden.

/ musik hilsen Poul Erik

1. nye melodi komponeret til digtet “Nu grønnes det atter” af Poul Jansen.

Efter kæmpe skuffelsen over Alsangs  vinder melodien “Frihedens lysdøgn”  gik til København med en meget svær sangbar melodi –  havde jeg mistet noget af lysten til at skrive nye melodier.  Jeg har ikke det mindste noget imod at tabe en melodi konkurrence til  en melodi der er bedre end de 2 jeg sendte ind til Alsang – men det var desværre slet ikke tilfældet her. Jeg havde virkelig arbejdet rigtig meget med at komponere melodiøse melodier og derfor er det så synd for Alsang som helhed.  På Alsangs facebookside var der en del debat herom og vi var en del komponister der gerne ville have offentliggjort f.eks. de 10 melodier der var med i opløbet til sidst- for om ikke der her kunne findes sangbare melodiøse melodier iblandt  – men det kommer desværre ikke på tale.  Temaet i starten i vindermelodien minder meget om den nye  krigsfilm i soundtracket  “1917 OST” og det var da immervæk en melodi til en “Frihedssang” der skulle skrives!

Her er så første melodi i det nye år 2020 til det flotte digt af Poul Jansen.

Nu grønnes det atter PDF node

 

/    Poul Erik

Node til forårs sangen “Forelsket på ny” – digt af Poul Jansen

Forelsket på ny

Forårs sangen –  “Forelsket på ny”  er en´ blandt hele 16 sange indsendt som forslag til den nye højskolesangbog der planlægges at udkommer ultimo 2020.

/ Poul Erik

Ny fædrelands sang : “Vort Fædreland” med tekst af Leif Toft Hansen

Vort fædreland PDF (2)

Så er den nye fædrelands sang lagt på siden her og en indspilning vil snart komme så sangen kan høres og man også kan synge med.

/ Poul Erik

Jens Rosendals december refleksioner 22/12 om Berlin Murens fald 9/11 1989! Node og tekst samt mp3 fil er oploadet på siden her.

Så er der igen nyheder og endda lige før jul.  Imorgen søndag, den 22. december kan man Nordjyske Stiftstidende under “By og liv” bagerst ved vejrudsigten læse om Berlin Murens fald den 9/11 1989.  Dertil er komponeret melodien fra “Ø. Brøsle´” med titlen “Balladen om Berlin Muren”.  Fra Jens Rosendal har jeg i mail fået oplyst at han selv var der den famøse dag i november 1989 og men han sad på selve muren kom ordene til ham og han skrev kort tid efter digtet med 9 vers.

Jeg har “opdateret ” melodien så man reelt synger 2 vers i melodien og dette har Jens Rosendal givet grønt lys for. Der er hermed også blevet mere variation i melodien og jeg vil indspille den på mit Ketron Audya keyboard denne gang og en mp3 fil bliver oploadet ganske snart.

21/12 2013  Jeg vil gerne ønske en glædelig jul til alle – men der kommer snart nyheder igen.

 

/   Poul Erik

AOF højskoledag på mandag, den 18. november i 3 F´s lokaler i Brønderslev.

På mandag, den 18/11 er der afslutning på AOF´s højskoledage i efteråret og det sker med masser af sang og musik.  Der er indhentet ønsker fra medlemmerne af højskolekredsen hvor de hver især kunne ønske en sang der på en eller anden måde har betydet meget for dem i livet. Det synes jeg er en glimrende ide´ og jeg har fået masser af ønsker både fra Brønderslev og fra medlemmer af Aså højskolekreds. Rigtig spændende er det også at der til hvert brev med sangønsket er tilføjet lige netop en begrundelse for sangvalget og vi får travlt med at nå alle ønskerne – både sange der er i højskole sangbogen , arbejder sangbogen men også udprint af øvrige sange der ikke lige er en node på.  Jeg tager også mine sangbøger “Nationalsangen ” med hvorfra vi bl.a. kommer til at synge “Glæden over landet” og en´eller to mere – så det bliver  en rigtig spændende sangformiddag.

Samme afslutning sker i Aså på onsdag, den 20. november i billiard klubbens lokaler så er man forhindret den en´dag så har man mulighed for at komme med den anden dag.  Der skal ske tilmelding til AOF´s kontor i Brønderslev – tlf. 98 282898 –  se evt. mere på www.aof-vendsyssel.dk

/   Poul Erik

Mandag d. 18. november 2013
AFSLUTNING AF AOF`S HØJSKOLEDAGE
v/ Poul Erik Jensen, Brønderslev

Poul Erik Jensen, musiker og komponist, vil spille og synge for til både gamle og nye danske sange fra højskolesangbogen. Der vil også komme en del lokalsange fra vores område og nyskrevne egne sange fra den årlige komponist konkurrence “Spil Dansk Dagen”, Herudover bliver der også lejlighed til at ønske sange a la “Giro 413” og ”Hit med sangen”.

Formiddagen afsluttes med fællesspisning.

 

 

Mandskoret åbnede Vrå Kunstudstilling pfa. Mogens Otto Nielsen – først i august 2013

Koncert klarKoncerten af mandskoret Frejdig blev optaget på video på foranledning af kunstner Mogens Otto Nielsen og alle har haft mulighed for at se det
på storskærm i salen i kunstbygningen i Vrå.  Det kan stadig nås indtil 1. september – og der er rigtig meget kunst at se i Danmarks 2. største
kunst udstilling i Vrå.  Det ligger lige ved siden af Vrå Højskole.   /     Poul Erik

4 helt nye melodier uploadet august 2013

Så er de 4 nye melodier uploadet på siden og alene med direkte indspilning fra øvelokalet – men måske mulige til CD indspilning engang – hvem ved?  Sangene er:

Der er stunder af Ole Rolf Lassen, Efteraar ved Slusen, Vi henter tidevandet ind og Balladen om Berlin muren og alle fra Jens Rosendals hånd.

16/8  –   Poul Erik

Noder og tekster er i højre side her på hjemmesiden og kan udprintes og dermed kan man høre og synge med samtidig med at læse node/tekst.

Vedr. miljøsangen “Drømmen om moder jord” skrevet af Ingelise Poulsen

Var lige inde på siden her – og under “Mit musik” kommer der jo forskellige sange frem – øverst på playlisten – og der var Drømmen om moder jord. Sad og lyttede lidt og kunne høre den flotte sang af Andrea Khoury og pianospil af – ja ikke mig – men organist Henrik Høj Madsen fra Vrensted kanten. 

Det er vist desværre ved en fejl ikke blevet nævnt – så derfor skal det med nu – bedre sent end aldrig – for det fortjener både Andrea og Henrik Høj Madsen ihvertfald. Sangen blev forøvrigt skrevet af Ingelise Poulsen med en flot tekst om miljø i bredeste forstand og indspillet hos Andrea og Henrik spillede på mit Ketron SD5 keyboard – alene med de interne højtalere – tak for det alle!

/  Poul Erik