
Poul Erik
Jensen fra Brønderslev er Månedens Kunstner
og fortæller her, at det efter hans overbevisning sjældent
er musikken, der generer gæsterne, derimod gæsternes egen
snakken og råben. Meninger har Poul Erik Jensen nok af,
samlet op gennem årtiers optræden som solomusiker
Fortæl
om dit
gear - og hvorfor har du valgt netop dette gear.
-Jeg
spiller på Ketron SD1 - et for
mig - fantastisk instrument fordi der er nogle vidunderlige
instrumenter i og desuden styles/trommer
med "punch" i - ved det - at trommespor 2 er "ægte
trommesamples". Keyboardet er let at finde rundt i, - og det
hjælper jo også at jeg i nu mange år har spillet på
Solton. I øvrigt lægger min gode
gamle Solton Ms60 altid ude bag
sædet i bilen - som "reserve" forstås og den bliver også
brugt lidt til mit korarbejde.
Mine
højttalere er FBT Maxx 4a og
Maxx 6a - og med de sidste nye
Maxx 6a - har jeg skippet min
subwoofer - fordi der alene i de 700w i bassen og 200w horn
i de nye - er så meget bund og fyldig
musik (15" højtalere) at
wooferen er unødvendig. De "små" 12 " Maxx4a bruger
jeg til mindre diner´selskaber
og alle højttalere er aktive med 2 separate forstærkere.
Derfor har jeg kun 2 små Behringer
mixere
med ud og
dermed er alt spillegrej let og nemt at stille op.
Det
er jo heldigvis ikke som i gamle dage, hvor man skulle slæbe
et tungt "Guldbransen" el-orgel
i stuemodel ud i traileren og tilmed store tunge højtalere -
nej - heldigvis har teknikken også i vores fag gjort enorme
fremskridt.
Til
venstre for min Ketron SD1 har
jeg en separat midifilafspiller
"Charlie Lab" som jeg også er meget glad for - den fungerer
og lyder godt sammen med midi kobling til SD1.
Er
det vigtigt for en musiker at skifte gear eller andet udstyr
ud jævnligt.
Jeg ved ikke om det
nu er så vigtigt at skifte sit grej alt for ofte -- selvfølgelig
skal man følge med udviklingen - men jeg tror at det
mindst er lige så
vigtigt - at lære det spillegrej at kende, man nu engang har, -
jeg finder da stadig nye lyde og effekter jeg ikke lige
kendte på min
Ketron SD1.
Hvordan
giver man folk til en fest en god, musikalsk oplevelse?
Når jeg er ude at
spille til private fester - så kigger man selskabet
an - er der flest unge iblandt eller
er det "en broget" forsamling - det er nemlig ikke ligegyldigt.
Unge - vil jo gerne have "det sidst nye i æteren" og ældre
(65-85 år) vil gerne have nogle "stille melodier" og polkaer,
valse m.m. - så det handler om at have "en
situationsfornemmelse", når man sætter sig til at spille. Og så
endelig "ikke for
højt" under
middagen, - men det kan være vanskeligt - specielt til store
selskaber -, 100 mennesker samlet i forsamlingshus - og når de
begynder at
"snakke/råbe" til hinanden - ja- så
er det altså ikke altid nemt at spille musik så folk kan høre
det. Min overbevisning er
at de fleste
gange - så er det "snakken/råben" - der oprigtigt generer nogle
gæster - og IKKE MUSIKKEN, - men heldigvis er det yderst
sjældent jeg
har oplevet dette.
Hvad
er den bedste fest, du har spillet til?
Der
har jo været mange i løbet af 30 år - men specielt mindre
selskaber på 25-50 gæster synes jeg giver en mere intim
musikalskstemning end de store selskaber på 100- 130 gæster. Og
her tror jeg at mit postulat med "snakken/råben” før - kommer
til sin ret igen, - da gæster til et mindre selskab ikke behøver
at nærmest råbe til sidemanden/kvinden eller overfor - ved netop
det -at der aldrig vil blive denne
"snakstøj". Netop ved disse mindre selskaber er mine bedste
erindringer ved lige fra bryllup til guldbryllup.
Hvad er den
værste?
Det var til en
høstfest for mange år siden - hvor en ældre gæst faldt om under
en polkadans og døde - det var tragisk og selvfølgelig sluttede
festen med det samme.
En anden fest kom nogle gæster op at slås - og det var en
forfærdelig situation også -, for hvad spiller man lige
bagefter, at slagsbrødrene var gået? -
måske "Hands
up - baby hands
up".
Har
du udviklet eller cementeret din stil fra du startede som
musiker for nu mere end 30 år siden, - og hvordan bliver man ved
med at udvikle sig selv.
Jo, helt
sikkert - alene ved det faktum - at
man i dag kan spille 500/1000 x flere melodier end man kunne i
starten og i dag har man også langt flere forskellige stilarter
med. I dag kræves der jo næsten - at vi kan spille alt lige fra
viser, dansktop, rock/pop, country, evergreens, klassisk og
meget mere - så det er "ikke bare lige" at være spillemand til
fester i dag.
Ved at høre
radio, lytte til de unge menneskers smag, være med i f.eks.
vores udmærkede midifilklub "Suppefileriet",
hvor
medlemmerne er med til at bestemme hvilke numre der "er
inn" - kan
man blive ved at udvikle sig i musikken.
Oplever
du, at musikbranchen har
ændret sig i de år, du har været med?
Jo, det har den da -
alene ved teknikken, som har gjort, f.eks. at der til baller i
det ganske land - næsten ikke mere er
levende musik
til - det er synd - dog er der
heldigvis de store halballer, hvor der stadig er gode orkestre,
der spiller.
Men for bare
25 år siden var der jo rigtig gode orkestre på næsten enhver "Gammeldaws
Kro" - alene her i Vendsyssel
f.eks. på
Hørby Kro, Flauenskjold Kro (kan du huske det Jytte?)
Voersaa Kro, Kilden i Sæby,
Thorshøj Kro,
Vesterhassing
Kro og mange
mange flere steder - orkestre
som :Strawberries,
Mexican Shuffle,
Jan & Wipeout,
Telstar, Mayflowers - jo det
er ren nostalgi i musik.
Teknikken har
så heldigvis gjort - at selskaber nu kan få "musik som fra et
helt orkester" ved et 2-mands orkester - ja sågar
for os
solomusikere også - og det er jo herligt.
Du gør
meget ud af, ser det ud til, at spille det folk gerne vil have.
Hvordan håndterer man som musiker at spille noget, man ikke selv
bryder sig om?
Der er faktisk næsten
ikke musik - jeg ikke kan lide -. så er det jo let at spille for
folk - kan man sige - men selvfølgelig har
jeg jo mine
yndlingsmelodier/musikstykker. Kommer værtsparret og ønsker de
fleste melodier med valse, polkaer og så
lige Bjørn &
Okay - ja - men så får de det - der er masser af gode valse,
polkaer - og masser af gode melodier fra Bjørn &
Okay (som jeg
iøvrigt gerne tager hatten af for -
imponerende musikliv i så mange år).
Du
er musiklærer og gør meget i dansk musik. Har den undergået
forandring og på hvilken måde gennem årene.
Ja, det er et rigtig
godt spørgsmål - og ja, jeg spiller meget dansk musik og deltog
derfor også gerne i "Spil
Dansk"-konkurrencen sidste år -, og
der er sket forandring - både godt og skidt. Jeg savner musik
fra orkestre som f.eks. "Bifrost", "Tøsedrengene", "Rocazino"
- "Shu-bi-dua indtil 1980" m.fl. - men heldigvis bliver de ved
at spille.
GODT er det også, at
Kim Larsen bliver ved og et citat
fra ham "der er blevet for meget maskinmusik" fortæller
måske en hel
del om denne forandring.
Er der
f.eks. forskel på dansktop-musik for 20 år siden og så
idag?
-Næ,
egentlig ikke så meget - og endda - der blev flere bedre
melodier dengang - læs "Søde sommerminder", "Aldrig
mer´må
jeg se´dig"
, "Så længe jeg lever" osv. -, men godt at Dansktoppen er
tilbage igen -, den kan vi ikke undvære.
Heller ej - kan vi
undvære lokalradioerne i det ganske land - de gør et enormt godt
stykke arbejde - også indenfor musikken
- ved at lave
små topti musiklister rundt omkring -
det kommer især os "almindelige musikere
tilgode".
Tror
du, det er en fordel for dig, at du kan kombinere din
pædagogiske indsigt i musikken og så det praktiske??
Nok ikke lige den
pædagogiske, - for det går mere på selve indlæringsfasen for
skolebørn (og det er vigtigt og svært)
jeg tager også her
hatten af for "Musiklærerene i
folkeskolen - de gør et benhårdt pædagogisk og musisk arbejde
med mange regler og
andre ting at tage hensyn til - for at få dannelse, - sang og
musik indlevet i børnene.
Men jeg bruger og har
stor glæde af mange ting, vi lærte i musik på Hjørring
Seminarium - det er helt uden tvivl - og den tid sammen med de
unge dygtige kollegaer mindes jeg med glæde.
Finn Brygger
Interview'ede -
Johnny Bonde
krydrede
www.underholdningsnettet.dk |